P-anlæg

Parkeringsanlæg med automatik, der sikrer lave omkostninger

Ventilationsløsninger til P-anlæg skal være fuldt automatiserede

Parkeringsanlæg er i dag kendetegnet ved absolut minimal – eller slet ingen bemanding. Det skyldes det skarpe fokus på omkostninger, som er afgørende for at sikre lønsomhed på dette område.
Effektive og konkurrencedygtige løsninger til P-anlæg skal derfor være fuldt automatiserede – med regelmæssige luftmålinger af ilt og kulilte til at tænde og slukke for de ofte meget store ventilatorer, der skal til for at fjerne den urene luft.
Nogle parkeringsanlæg er delvis åbne ud til frisk luft, mens andre er lukkede, f.eks. i kældre med flere dæk, hvor belastningen fra udstødningsgasser kan være betydelig.

Grundlæggende er kravene de samme: Der skal konstant måles på luftkvaliteten med bl.a. kulilte-detektorer – og straks ventileres, inden sundhedsskadelige værdier overskrides.